Assens Harmoniorkester er et amatørblæseorkester med ca. 25 aktive medlemmer. Orkestret optager gerne nye medlemmer i alle instrumentgrupper.

Orkestret, der blev stiftet i 1957 med hjemsted i købstaden Assens på Vestfyn, har base i kulturhuset Tobaksgaarden, hvor medlemmerne samles til de ugentlige øveaftener i Jacob Gade Salen onsdage kl. 19.00 – 21.45.

Der lægges vægt på såvel det seriøse som det sociale element i orkestrets virke, der udover de ugentlige øveaftener omfatter 6-8 koncerter i løbet af året.

Orkestret behersker et bredt repertoire, spændende fra gode klassiske værker til nutidens musicals og populær rytmisk musik.

Årets musikalske højdepunkt er julekoncerten i Arena Assens sammen med professionelle solister.

Orkestret dirigeres af Lars K. Mortensen, som udover en solid dirigentuddanelse og praktisk erfaring fra en række dirigentopgaver også er aktiv valdhornist bl.a. i underholdningsorkestret slyngelorkestret. Lars er læreruddannet fra Jelling Seminarium 1994 og er musikskoleleder i Nordfyns Kommune.

 

Kontaktperson: Erik Nielsen – mail: eriknielsen1945@gmail.com - tlf. 25346698.